Undervisning og kurser

Jeg underviser i kognitiv teknik, stresshåndtering og mindfulness baserede interventioner på seminarer for personalegrupper, for psykologer, for psykologistuderende og i andre sammenhænge.

Man kan henvende sig til mig både for at booke foredrag, kurser, workshops og anden undervisning.

Man kan desuden bestille artikler hos mig om emner relateret til ovenstående kompetencer.

Stresshåndtering med mindfulness

Jeg laver regelmæssigt åbne, intensive 5-timers kurser i stresshåndtering med åndedrætsmeditation og mindfulness, hvilket annonceres i forskellige sammenhænge, se www.stressreduktion.dk.

Kurset kombinerer åndedrætsmeditation og mindfulness med den kognitive psykoterapi og neurovidenskabs viden om stress og afstressning. Metoden er grundlaget i mindfulness baseret kognitiv terapi.

Jeg tilbyder desuden dette kursus til virksomheder og organisationer, der selv arrangerer de praktiske rammer, se www.stressreduktion.dk

Buddhistisk mindfulness meditation (vipassana)

Jeg underviser i intensiv indsigtsmeditation (vipassana) og meditation på kærlig venlighed (metta) på 2-3 dages town-retreats i København og længerevarende retreats i
Sverige (www.northernlight-vipassana.org) og
Danmark (www.indsigtsmeditation.dk)

Jeg afholder løbende aftener med fællesmeditation og gratis undervisning i en theravada buddhistisk teorisammenhæng i Nørregade 41 København K.

Verdenen begynder med sindet.

Gennem sindet skaber vi vores verden.

Buddha i Dhammapada