Godt for hvad?

Den kognitive psykoterapi er især funderet i adfærdsterapien og kognitionspsykologien, der er den seneste udvikling inden for psykologien generelt.

Kognitionspsykologien og den kognitive-affektive neurovidenskab har skabt ny viden om processerne i opmærksomhed, perception, tænkning, motivation, emotionalitet og hukommelse, som har styrket psykoterapien.

Mindfulness baseret kognitiv terapi er den seneste markante udvikling inden for den kognitive terapi.

Mindfulness har som nævnt rod i en spirituel praksis og åbner perspektiver for nærvær -og opmærksomheds-udvikling, som traditionel psykoterapi ikke har formået at beskæftige sig med.

Den kognitive psykoterapi trækker også på de hermeneutiske forudsætninger for samtaleterapien generelt.

Samtaleterapi har sit udgangspunkt i psykoanalysen. Den bærende idé i denne og i al senere samtaleterapi, er, at den personliggjorte forståelse af livssituationen gennem samtalen har en helende og frigørende virkning.

Kognitiv terapi er struktureret, konkret og problem-fokuseret korttids-terapi.

Har du spørgsmål og ønsker du at komme i kontakt med mig så send venligst en email: uffedamborg@msn.com